CHANEL Watch Manufacture
I La Chaux-de-Fonds i Schweiz, centrum for urmagerverdenen, ligger CHANEL Watch Manufacture. Siden lanceringen af det ikoniske PREMIÈRE-ur i 1987 er alle ure fra CHANEL Watch Creation Studio blevet vakt til live på dette unikke sted, der forener urmagernes store ekspertise og passion med udsøgt traditionel savoir-faire og præcision fra innovative, tekniske værktøjer.
Siden begyndelsen har dette været stedet, hvor CHANEL har udviklet og samlet alle sine ure.
Fra det første design til den endelige kontrol – udviklingen af et nyt ur fra CHANEL sker i tæt samarbejde mellem forskellige håndværkseksperter, der supplerer hinanden, og som alle har samme mål for øje. En dybdegående dialog finder sted mellem CHANEL Watch Creation Studio i Paris og de schweiziske urmagere.
Fra det parisiske CHANEL Watch Creation Studio ...
Hvert ur starter som en idé, der tager form i CHANEL Watch Creation Studio, som ledes af Arnaud Chastaingt og ligger på Place Vendôme i Paris, få skridt fra rue Cambon, CHANEL-universets epicenter.
...til de schweiziske urmagere.
Designernes kreativitet følges op af urmagernes ekspertise og omhyggelige arbejde, når de realiserer CHANEL Watch Creation Studios ambitioner i værkstederne i La Chaux-de-Fonds.
Avanceret teknologi og håndværksmæssig virtuositet
Hvert stadie af udviklings- og produktionsprocessen håndteres af CHANEL Watch Manufacture. Her kombineres passionerede mænds og kvinders traditionelle ekspertise med innovative tekniske værktøjer.
Denne balance mellem fortid og fremtid, menneskelige færdigheder og industriel præcision, sikrer den enestående kvalitet af ure fra CHANEL.