Fox Maxy
Filminstruktør & visuel kunstner

Fox Maxy (født og bosiddende i San Diego, USA) er en visuel kunstner og instruktør, hvis arbejde tager udgangspunkt i dybe, personlige refleksioner omkring sikkerhed, sundhedstilstanden for jord og vand, overlevelse, glæde og udholdenhed.
“Min praksis er til for min sundheds skyld,” siger hun. “Jeg bruger film til at konvertere stillestående følelser og til at ære minder. Ved at fortælle mine egne historier på min egen måde, er jeg fri.”
Maxy er fra Mesa Grande Band of Mission Indians, og hun er Payómkawish.
Hendes film skubber til horror- og dokumentargenren. Hendes første spillefilm, Gush, fik premiere på Sundance Film Festival i 2023. Gush er en collage af audiovisuelt materiale, som Maxy har samlet gennem et årti, og er et kalejdoskopisk studie af rædsel og overlevelse, en ode til venskab og en hyldest til udholdenhed.

I 2020 tildelte COUSIN Collective, som støtter indfødte kunstnere, der arbejder med film, hendes første legat. Hun var Sundance Institutes Merata Mita-fellow i 2022 og er i øjeblikket også Vera List Center Borderlands-fellow - et initiativ, skabt af New school, Parsons New York og Arizona State University.


Maxys arbejde er blandt andet blevet vist på Museum of Modern Art i New York, Toronto International Film Festival, International Film Festival Rotterdam, imagineNATIVE Film Festival, Los Angeles County Museum of Art, BlackStar Film Festival oh Lincoln Center for the Performing Arts i New York. Maxy arbejder i øjeblikket på sin anden spillefilm med titlen $hy Heart, der fokuserer på mentalt helbred.
“Det er endnu en frigørelse for mig at modtage CHANEL Next Prize,” siger Maxy. “Det fortæller mig, at min stemme bliver hørt, og at mit synspunkt bliver anerkendt. Det er en ære at blive anerkendt som innovatør af så ikonisk og elegant et brand, og jeg er meget taknemmelig.”
Gush © 2023 Civic Films, LLC.
F1ghting Looks Different 2 Me Now © 2022 Civic Films, LLC.
✧Ⓑ☻Ⓛ♡Ⓞ✇☟Ⓞ☽Ⓓ ✰ⓜⓐⓣⓔⓡⓘⓐⓛⓢ✦ © 2021 Civic Films, LLC.
Maat © 2020 Civic Films, LLC.
San Diego © 2020 Civic Films, LLC.